|
Tilfredse kunder siger:
"Viksi
har stået for vores bogholderi siden efteråret 2009. Hun
dukker altid glad og fro op om
morgenen, kommer endda frem til kontoret før det aftalte tidspunkt og sidder tålmodigt
og venter på, at døren låses op. Hendes
baggrund som teknisk assistent betyder, at hun falder lige ind i omgangstonen i
et lille rådgivende ingeniørfirma, som vores. Hendes omgængelighed vil med
sikkerhed også være til glæde i mange andre sammenhænge. Hun
udfører sine opgaver meget ansvarsfuldt og gør det til en dyd at have orden i
sagerne."
Allan
Larsen
Almskou & Larsen ApS
"Vores
bogholdersupporter Viksi Jønsson har gennem længere tid bistået vores
firma SKJJ med udarbejdelse af grafisk materiale, formulering af kontrakter, implementering
og undervisning i brug af økonomisystem, supportydelser vedrørende
bogholderiet.
Viksi har udført opgaverne med stor professionalisme og løser stadig med sit
rolige og venlige væsen vores forefaldende opgaver meget tilfredsstilende.
Viksi’ support giver os mere tid til vores primære firmaopgaver, da hun, til
hver en tid, løser de regnskabsmæssige udfordringer et lille firma kan støde
ind i. Viksi er nytænkende, en god problemløser, som stiller sig meget loyalt
overfor vores opgaver.
Vi giver hermed Viksi Jønsson de bedste anbefalinger."
John Jensen
SKJJ, Sikkerhedskonsulent.
”Jeg
har gennem de seneste år, samarbejdet med Viksi Jønsson hos forskellige
kunder. Mit kendskab til Viksi er, at hun er arbejdsom, grundig, stabil, ærlig
og har let ved at sætte sig ind i opgaver, dertil kommer at hun ved nye
arbejdsopgaver altid udviser gå-på-mod og arbejdsgjest, samt beslutsomhed.
Arbejdsopgaver der kræver en mere hensigtsmæssig løsning end allerede bestående
arbejdsbeskrivelse, er lige netop en af de type opgaver Viksi har speciale i,
herunder effektivisering af administrative arbejdsgange.
Viksi er vellidt blandt kunder og kollegaer, og hendes erfaringer som selvstændig
erhvervsdrivende er et stærkt kort for hende. Jeg tror på, at et samarbejde
med Tal Med Mere ApS vil give Dem fuld tilfredshed."
Lene Børgesen
Talknuseren
"Viksi Jønsson har været tilknyttet Kavaleriet siden juni 2007 som lønansvarlig.
Viksi udfører sine opgaver i Kavaleriet med stor ansvarlighed og systematik, som giver et godt overblik over hendes ansvarsområder.
Viksi er meget bevidst om sine ansvarsområders betydning for den enkelte medarbejder. Det kommer også til udtryk ved hendes naturlige nysgerrighed for at tilegne sig ny viden og omsætte den til Kavaleriets bedste.
Som ejer af Kavaleriet er jeg altid sikker på, at Viksi Jønsson varetager hendes ansvarsområder til min fulde
tilfredshed".
Betina Holmberg
Direktør Kavaleriet
|